LAIKA RUMDESIGN : KAHOOT BARCELONA

Da vi var næsten i mål med Kahoots nye kontorer i København, blev LAIKA tilbudt muligheden for at disponere og indrette Kahoots nye Barcelona kontor i Casa Les Punxes – et eventyr af en location, – en gammel lejlighed med masser af unikke detaljer og flotte flisegulve.

Jeg var den udvalgte indretningsarkitekt på opgaven og startede med at vælge farver til hvert enkelt rum ud fra farverne i hvert rums unikke flisegulv. Og med et øye på den gamle, flotte bygningsstil og et øje på Kahoots nye kontor i København, blev det et ret så anderledes og levende resultat med et drys af hjemlig hygge!